Ledige stillinger i Express Bank

For at se vores ledige stillinger kan du gå direkte til vores jobportal. Du kan også vælge at følge os på LinkedIn, hvor vi løbende poster jobopslag samt information om Express Bank som arbejdsplads.

Til jobportal

express-bank-job-bridge-1440x960

express-bank-job-1440x1283

Express Bank som arbejdsplads

I Express Bank har vi i en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til beslutning og eksekvering. Omgangstonen er uformel, og atmosfæren dynamisk. Som medarbejder bliver du tilbudt:

  • 6 ugers ferie årligt
  • 5 omsorgsdage årligt
  • Barnets fem første sygedage
  • Pensionsordning gennem Danica
  • En række forsikringer herunder en sundhedssikring og en ulykkesforsikring
  • Frugtordning, frokostordning og mad med hjem
  • Fordelsklub
  • Medarbejderlån, medarbejderpris og en række årlige sociale arrangementer for medarbejdere og deres familie

Express Banks rekruttering

Når vi har en ledig stilling, slår vi jobbet op på vores jobportal og på LinkedIn. Vi foretrækker, at du ansøger enten via jobportalen eller sender din ansøgning på mail. Som hovedregel afholder vi minimum to jobsamtaler, før du bliver tilbudt en stilling. Den første samtale er med din kommende leder. Den anden samtale er med deltagelse fra HR. Målet med samtalerne er at få et godt indtryk af hinanden og afklare, hvorvidt vi sammen kan opbygge et solidt arbejdsmæssigt forhold. Samtalerne sker typisk løbende, og derfor vil kandidater også kunne opleve at få afslag løbende. Har du været til samtale uden at få tilbudt jobbet, får du et mundtligt afslag.

I Express Bank anvender vi to former for tests: Personlighedstests og omtankeprøver. Når vi ansætter specialister eller ledere, beder vi de bedst kvalificerede om at udfylde en personlighedstest. Testen anvendes som supplement til samtalerne og er dermed med til at sikre et bedre beslutningsgrundlag i udvælgelsen for begge parter.

Når vi ansætter medarbejdere til øvrige positioner, beder vi de bedst kvalificerede om at udfylde en omtankeprøve. Prøven anvendes som et supplement til samtalerne, og hensigten er at illustrere din evne til at bearbejde taloplysninger, der præsenteres på forskellige måder samt din evne til at tolke oplysninger i form af tekst.
Når du bliver bedt om at gennemføre en test, har du krav på:

  • At kende formålet med testen
  • At vide hvor længe testen opbevares (6 måneder ligesom din ansøgning)
  • At konsulenten er kvalificeret og certificeret i testen
  • At vide til hvem og i hvilken form testen videregives
  • At få uddybende og relevant feedback og dialog om testresultatet

Efter anden samtale træffer vi oftest beslutning om, hvorvidt vi ønsker at tilbyde dig en stilling. Og det er nu op til dig at beslutte, om vi må være din nye arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål i forbindelse med ansøgning om job i Express Bank, er du velkommen til at kontakte vores HR på mail job@expressbank.dk eller telefon 70 23 58 00.

Er du vores nye medarbejder?

Bliv del af en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til beslutning og eksekvering. Med en uformel omgangstone og en dynamisk atmosfære.

Nyheder

Som følge af et nyt EU-direktiv skal alle privatkunder, der handler værdipapirer og/eller derivater, nu bekræfte identitet og statsborgerskab. 1. januar 2018 træder et nyt EU-direktiv i kraft med...

LÆS MERE

Bliv partner

Hos Express Bank lever og ånder vi for detailhandlen. Vi leverer både standardløsninger og skræddersyede løsninger til store og små erhvervsdrivende. Det afhænger af din virksomheds behov og den løsning, som passer bedst til jer.

LÆS MERE