)
Økonomi

Tips til dig som vil søge et lån

Et banklån er en god mulighed for at realisere drømme og udnytte chancer, som kan forandre livet til det bedre. Men der findes også en del faldgruber, som du skal være opmærksom på. Herunder får du tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vil låne penge i banken.

1. Hvad skal pengene bruges til?

Nogle udgifter bør betales med det samme, mens andre udgifter kan vente til senere. Før du bestemmer dig for at søge lån, er det en god idé at lave en vurdering af, hvor vigtigt det er at få pengene med det samme. Mangler du penge til noget nu og her eller kan du vente?

2. Hvor meget har du råd til at låne?

Du bør aldrig søge om lån, du ikke ved, om du kan betale af på. Hos Express Bank ønsker vi ikke, at du ender med en gæld, du ikke kan tilbagebetale. Derfor er vores kreditvurdering af en ansøgning baseret på en masse forskellige kvalificeringskrav, som afgør, hvorvidt vi kan godkende din låneansøgning. Inden du lægger en ansøgning, kan det være en god idé at spørge sig selv, hvor meget du har råd til at betale i afdrag om måneden. Kan jeg spare noget op selv, så lånebeløbet bliver mindre?

3. Læg en plan

Inden du låner penge, bør du lave en realistisk plan for din økonomi. Læg et budget. Hvis budgettet kræver store besparelser, bør du forsøge at opnå de besparelser, inden du søger om et lån. Du skal også vurdere, hvor lang tid du skal bruge på tilbagebetalingen. Betaler du af på lånet over lang tid, skal du betale mere i renter og lånet bliver dermed dyrere, end hvis afbetalingen foregår over kortere tid.

Vores låneberegner kan hjælpe dig med at få et overblik over din afbetaling.

4. Læs lånebetingelser før du underskriver

Tag dig tid til at læse lånebetingelser og vilkårene, før du underskriver kreditaftalen. Det er godt at vide, hvad du skriver under på og hvad du forpligter sig til ved at sige ja til at låne penge. Læs aftalen grundigt. Er der noget i kontrakten, du ikke forstår? Så besøg vores side med spørgsmål og svar eller kontakt vores Kundeservice.

5. At låne sammen

Det er muligt at ansøge om et lån sammen med din ægtefælle eller samlever. Det kan være en fordel, fordi I er to om ansvaret – og to om tilbagebetalingen. Inden du vælger at låne sammen med en anden, skal du dog overveje fordelene og ulemperne grundigt. Overvej bl.a. om det at låne penge sammen kan føre til belastninger i parforholdet.

20. oktober 2019

Det skal du huske ved køb og salg af bil

Klik her og læs mere