Nyhed

Express Bank udgiver europæisk rapport, der tager pulsen på forbrug, økonomi og shopping set fra Millennials’ perspektiv

Vi kan lide at shoppe, men er de traditionelle butikker ved at være passé?

Forside

Detailhandlens fremtid er gentagne gange blevet erklæret for død, tilsidesat til fordel for webshops. For tre år siden spurgte vi europæere, om de forventede, at de fysiske detailbutikker ville forsvinde. Deres svar dengang viste, at både fysiske butikker og webshops havde en eksistensberettigelse. I denne
2018 udgave af L’Observatoire rapporten vender spørgsmålet tilbage i hjertet af debatten, men fra en ny indgangsvinkel.

Når vi taler om fremtiden
Når vi taler om fremtiden, bør vi tale med dem, som kommer til at forme fremtiden. Derfor har vi valgt at fokusere på Millennials, også kendt som Generation Y, født imellem 1980-2000. Det gav os en god mulighed for at forstå, hvordan denne generation opfatter sig selv, og hvordan den bliver opfattet af de ældre.
Millennials elsker at shoppe
De samlede resultater viser en stigning i forbrugernes selvtillid og tillid til eget land i forhold til tidligere, og butikker spås en lys fremtid. Millennials elsker nemlig at shoppe, og de fysiske butikker viser sig at være generationens foretrukne shopping lokation. Millennials er dog altid klar til at udfordre traditionel tænkning og ser gerne nye veje, der skal retfærdiggøre sameksistensen af traditionel detailhandel og e-handel. Bolden ligger nu hos detailhandlen.

Du finder den samlede rapport her.

Bag om rapporten
Forbrugerundersøgelsen består af kvantitative studier i 17 europæiske lande og er resultatet af et internalt samarbejde inden for BNP Paribas Personal Finance Gruppen. Undersøgelserne blev udført af Kantar TNS i perioden 02/10/2017 – 02/11/2017 og henvendte sig til 13.800 personer i alderen 18-75 år og en yderligere målgruppe på 3.400 personer i alderen 18-34 år (Millennials). Følgende lande er repræsenteret: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, UK, Ungarn og Østrig.

04. februar 2019

Identitetstyveri

Klik her og læs mere