Nyhed, Om Express Bank

Express Bank kåret til årets bank

For fjerde år i træk tildeles Express Bank en pris til den årlige konference "Årets Finansvirksomhed" ved Finanswatch og E&Y.

Tirsdag den 28. maj 2019 afholdt Finanswatch og EYs deres årligt tilbagevendende konference “Årets Finansvirksomhed”, hvor banker, forsikrings -og pensionsselskaber har mulighed for at blive præmieret for deres regnskabsresultater i 2018 og årene forinden.

I år fik Express Bank prisen som årets bank inden for vækst på baggrund af bankens indtægtsstigning i 2018.

I banken er vi stolte over anerkendelsen, og den har en særlig betydning for os efter et krævende år 2018, hvor vores medarbejdere endnu engang leverede rekordhøje resultater samtidigt med, at vores nye nordiske organisation skulle stå sin prøve. Og den bestod.

Prisen er medarbejdernes fortjeneste, og medarbejderne er verdens bedste. Tak til vores medarbejdere og tak til Finanswatch og EY for anerkendelsen.

Bag om prisen
Finanswatch og EY uddeler hvert år prisen for årets bank på baggrund af en afvejning af indtjeningsnøgletal, vækst i indtægter, soliditet samt effektivtiet. De nominerede banker bliver opdelt i kategorierne 1) Store og mellemstore banker 2) Mindre banker og 3) Små banker og opnår point for deres præstation i 2018, de forudgående år samt udviklingen i denne periode. Express Bank var nomineret og vandt titlen som årets bank inden for vækst i kategorien mindre banker.

30. juni 2019

Ny eller brugt bil

Klik her og læs mere