Forbrugerviden, Nyhed

”Think local – act local” tankegangen vokser i Danmark, men hvorfor egentligt?

Express Bank udgiver europæisk rapport, der stiller skarpt på danskernes forbrugsvaner og –værdier, centreret i den lokale forankring.

I mere end 30 år har L’Observaotire forbrugerundersøgelser analyseret forbrugervaner og holdninger på tværs af europæiske lande i jagten på nye tendenser, der kommer til at forme vores fremtid. Dette års rapport er ingen undtagelse med dens fokus på lokalt forankret forbrug: Udbredelse, opfattelse og det bagvedliggende værdigrundlag.

Lokalt forbrug handler ikke kun om madvarer
Når talen falder på lokalt forbrug og produktion, refererer vi ofte til madvarer. Korte forsyningskæder vinder i stigende grad opbakning hos forbrugerne, som er blevet mere opmærksomme på deres vaner og konsekvenserne af disse. Men, som rapporten påpeger, vil det være en fejltagelse at antage, at lokale forbrugspræferencer udelukkende omhandler madvarer. Eksempler på andre varer, danskerne foretrækker “made in Denmark” er skønhedsprodukter, tøj og husholdningsudstyr.

Danskerne har stor appetit for det lokale – og på at beskytte miljøet
Generelt bakker europæerne op om den lokale tankegang, men motivationen varierer fra land til land. Varieteten strækker sig fra at være meningsgivende, knytte sig til et ønske om at støtte lokalsamfundet (lokale butikker, lokale job), til at være en bekymring for miljøet. I Danmark er det for størstedelen, 42%, et spørgsmål om at beskytte miljøet. Et stigende antal virksomheder har da også indset, at de skal lægge større vægt på social ansvarlighed, hvis de skal forblive relevante i forbrugernes øjne. De virksomheder, der overser dette krav, kommer til at miste markedsandele, forudser rapporten.

Det koster at vælge lokalt
På trods af lokal handel, lokal produktion og lokalt forbrug vinder stadigt større tilslutning på de europæiske markeder, afhænger tendensen i høj grad af den samfundsøkonomiske situation, stabiliteten på arbejdsmarkedet og dermed graden af prisfølsomheden. Derfor overrasker det næppe, at de stærkeste økonomier – så som de nordiske – skaber gode forudsætninger for etiske hensyn som for eksempel beskyttelse af lokal handel og miljø.

Du finder den samlede rapport her.

Bag om rapporten
Forbrugerundersøgelsen består af kvantitative studier i 17 europæiske lande og er resultatet af et internalt samarbejde inden for BNP Paribas Personal Finance Gruppen. Studierne blev udført af Harris Interactive i perioden 27/11/ 2018 – 10/12/2108 og henvendte sig til 13.800 personer i alderen 18-75 år repræsentativt udvalgt for hver enkelt befolkning. Følgende lande er repræsenteret: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, UK, Ungarn og Østrig.

26. marts 2019

CrossEyesFree: En afdragsordning uden renter og gebyrer

Klik her og læs mere